Kontakt

 

Er du interesseret i at komme i kontakt med Looklab.dk, kan du kontakte os via mail eller pr. telefon.

Har du generelle spørgsmål kan du skrive til:
info@looklab.dk

Har du spørgsmål omkring mulighederne for annoncering, partnerskaber, sponsorater o.lign. kan du skrive til:
partner@looklab.dk

Du kan også kontakte vores salgsansvarlige, Christian Kruse, på:
ck@looklab.dk eller pr. telefon: +45 40 54 64 72

ønsker du at komme i direkte kontakt med én eller flere af bloggerne kan du skrive til dem på følgende emailadresser:

sara@looklab.dk
celine@looklab.dk
stine@looklab.dk
healthjunkie@looklab.dk
allthingsdapper@looklab.dk
theinsider@looklab.dk
rikkekroeger@looklab.dk
ella@looklab.dk
stylebyjosephine@looklab.dk
guldlog@looklab.dk
malsen@looklab.dk
fit4livin@looklab.dk

Hvis du vil sende noget til os, er vores adresse: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg.

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

Om Looklab

Velkommen til LOOKLAB!

På Looklab.dk finder du nogle af Danmarks allerbedste mode- og livstilsblogs. Vi elsker mode, stil, shopping, skønhed, mad, musik, design, kunst og en masse andet - og det vil vi gerne dele! Derfor er vi gået sammen om at skabe et fælles univers, et slags konsortium, hvor vi hygger og deler med hinanden og alle jer, der sidder ude på den anden side af skærmen. Vi opdaterer døgnet rundt, 365 dage om året med alt fra brudstykker af vores liv, vores bedste mode- og skønhedstips til dugfriske reportager om trends, streetstyle og mode events in real time!

Har du ris, ros, spørgsmål eller forslag til forbedringer? Så send en mail på  info@looklab.dk.

Vil du høre om mulighederne for kommercielle samarbejder på Looklab.dk, så er du velkommen til, at kontakte os på partner@looklab.dk eller ringe til Christian Kruse på tlf. +45 40 54 64 72. Vi elsker samarbejder der er sjove for læserne, for virksomhederne og for os - og i fællesskab kan vi skræddersy den helt rigtige løsning.

Vores adresse er: LOOKLAB, Allégade 12, baghuset, 1. sal, 2000 Frederiksberg

Så ja - velkommen til Looklab, surf rundt og tag del i vores univers!

De bedste hilsner
Looklab.dk

Luk

BLIV LOOKLAB FRIEND

 

 
 

Regler og vilkår for Looklab Friends

Ved at tilmelde dig som Looklab Friend modtager du fremover Looklab's nyhedsbrev, LOOKLETTER. Dermed er du altid sikret de seneste nyheder, konkurrencer og en helt ny vinkel fra os på Looklab. LOOKLETTER udkommer hver 3. uge og vil være dér I kan se os fra helt nye sider!

Looklab kan også sende emails med sponseret indhold og vi lover (amar' og halshug), at vi kun vil sende relevant information til jer. Fx om spændende lagersalg, VIP-events eller tilbud fra butikker, forretninger og onlineshops. Spam has never been cool ;-)

Ved at oplyse dit telefonnummer når du registrerer dig som Looklab Friend, vil du fremover ved udvalgte lejligheder, modtage en sms. Servicen er helt gratis.

Husk! Du kan til enhver tid afmelde dig som Looklab Friend og dermed også nyhedsbrevet samt sms-servicen fra Looklab.dk gennem vores nyhedsbrev. Men vi håber, at du vil synes ligeså godt om Lookletter, som vi gør ;-)

Luk

Sneaker musthaves

 photo NikeRosherun_zpsd5330266.jpg

Ét af mine bedste køb nogensinde er min elskede Nike Roshe Run. Jeg havde egentlig de sorte/hvide først, dengang de var totalt svære at få fat i, men grundet de blev så hypet, mistede jeg hurtigt interessen og solgte dem. De pastelfarvede har jeg dog gemt og de er virkelig mine favoritter. Mere behagelig Nike model skal man lede længe efter.

Et godt tip til billige sneakers er, at købe dem via ASOS. Du skal bare huske at ændre valuta til pund. Du sparer på den måde altid en 100-200 kr. pr. model kontra de danske butikker og leveringen er selvfølgelig gratis. Værd at tage med.

 photo Nikecollage_zps3d025580.jpg

1. HER. 2. HER. 3. HER. 4. HER.

Man kan aldrig få for mange sneaks og ovenstående drømmer jeg alle om lige nu. De sorte high tops er allerede på vej hjem. Hvilke er jeres favorit?

imprinted-aarhus-posters-vind-2-valgfrie-plakater41

Indeholder affiliate links

Følg danicachloe blog:

danicachloe blog - bloglovin danicachloe blog - bloglovin

INSTAGRAM

@danicachloedk

Love By Linking #2

 photo Linkcollage_zpsc0e50cef.jpg

Kender I de bloggere, der postulerer at de vil begynde på dit og dat og at det hele bare bliver SÅ fedt fremover? Sådan én kan jeg godt fange mig i at blive. Nu skal jeg begynde på den slags indlæg, og hver tirsdag skal den her slags på og lørdag morgen den her skønne slags. Rigtig god ide – altså hvis man holder hvad man lover. Det gør jeg tydeligvis ikke. Jeg har ikke delt ugens favorit indlæg hver uge. Ikke fordi der ikke er masser at vælge imellem, men fordi jeg bliver trodsig. Hvis jeg SKAL gøre det, så gør jeg det nok ikke alligevel. Ligesom, at det er langt sjovere at gøre køleskabet rent spontant end hvis man har planlagt det. Kender I det?

Så alle de der indlæg, jeg laver igen og igen, er ikke døde. De har bare ikke en fast dag eller tidsinterval imellem. Nogle gange går der 2 dage og andre gange 2 måneder. Det afhænger af mit humør. I dag er jeg i rigtig godt humør, taget i betragtning af det er mandag. Solen skinner. Vi har haft den BEDSTE forlænget weekend i Aarhus. Jeg er nyforelsket på snart 8′ende år i min kæreste og min søn er fantastisk. Der åbner sig hele tiden nye muligheder og jeg prøver bare at leve i nuet og tage det som det kommer. Det nytter ikke at stresse. Alt godt kommer til dem, der både venter og knokler for at nå det.

Så med det sagt, vil jeg endnu engang dele mine favorit blogindlæg den seneste tid. Alt for mange dygtige bloggere og alt for lidt tid. Derfor er der sikkert noget jeg har overset. Link endelig til jeres favorit indlæg & blogs nedenfor <3

Jeanett delte sine tanker om dét, at kun at vil have et barn. Jeg er selv enebarn og ønsker ikke flere børn. Man kan aldrig sige aldrig men min mavefornemmelse siger mig det og heldigvis er min kæreste enig. Indlægget beskriver meget godt de tanker man kan have og at man altså ikke er et egoistisk og dårligt menneske, hvis man føler man har nok i et barn. Jeg forventer aldrig at folk skal forstå os men jeg forventer de skal respektere det. Ligesom jeg også kan undre mig over dem, der får flere børn end de kan overskue. Men jeg respekterer det altid. Læs det HER.

Trine skrev et godt indlæg om blogland og den interne konkurrence, der ofte eksisterer. Jeg er SÅ glad for, at jeg ikke er en del af det game længere. Der er altså fordele ved at skrive om lidt af det hele. Læs det HER.

Få bloggere skiller sig virkelig ud i dag. Miriam gør dog og har altid gjort det. Jeg elsker alle hendes indlæg, da det er dybt ironisk og sjovt. Prøv lige at læs hendes “Irrationelle blogirritationer“. Det er altså sjovt – selv for en blogger som mig selv, der sagtens kan dække mig under flere af punkterne.

Stinna er altså indehaver af min favorit madblog. Nej, det skyldes ikke at jeg kender hende, men fordi hun er helt vildt kreativ i et køkken og tager de flotteste billeder. Og så er maden nærende og sund. Prøv lige at se de HER kokoskager eksempelvis.

Mit nye boligblog-crush. Den er FANTASTISK! Jeg er helt vildt med den her DIY til en hjemmelavet sengegavl.

En modeblogger, der formår at fange mig fuldstændig. Stilen er fantastisk, klassisk, tidsløs og billederne er smukke. Det her er ren inspiration for mig. Prøv lige at se det her outfit! Hvordan formår man at få en rullekrave til at se så godt ud?

Del del del endelig jeres favorit indlæg eller blogs <3

imprinted-aarhus-posters-vind-2-valgfrie-plakater41

Konkurrence // Vind 1000 kr til Bon’A Parte




Jeg har I samarbejde med Bon’A Parte fået lov til at udlodde 1000 kr. til en heldig læser, hvor der valgfrit kan shoppes fra hjemmesiden. Derudover har jeg selv valgt min egne favoritstyles – alt sammen til den samlet pris af 1000 kr., hvilket giver en ide om hvor meget man faktisk kan få for pengene. Bon’A Parte har netop udgivet deres Autumn kollektion, hvor alle ovenstående styles er fra. Jeg er faldet for de lækre herrebukser, der både går til hverdag og fest. Derudover blev jeg forelsket i det skønne todelt sæt i form af sweat og nederdel. Jeg har valgt at bruge det sammen men det kan sagtens også bruges hver for sig. Den blå farve er klædelig for langt de fleste og så er det faktisk lidt rart ikke altid at have sort og gråt på ;)

Konkurrencen:

Som I sidste indlæg kan I igen deltage i konkurrencen om 1.000 kr. til Bon’A Parte. I behøver selvfølgelig ikke skrive jer op til nyhedsbrev igen, hvis I gjorde det sidst. Så går I blot ind på Bon A’Partes hjemmeside og linker til jeres favorit style fra Autumn kollektionen.

⇒Skriv dig op til nyhedsbrevet nedenfor, med mindre du tidligere har gjort det

⇒Gå ind på Bon’A Partes hjemmeside og find din favoritstyle

⇒Link til din favoritstyle i en kommentar nedenfor

⇒Selvom man tidligere har deltaget i konkurrencen herinde, øger det blot vinderchancerne ved at deltage igen. Der kommer en sidste konkurrence snart, så du har faktisk mulighed for at få 3 lodder ved at deltage i alle tre konkurrencer

Held & lykke til jer alle :)

Sponsoreret af Bon’A Parteanmeldelse-neovita-ansigtsbehandling7

Skår i glansbilledet #16

 photo Skaringriglans_zpsd7859e23.jpg

Billede herfra

Jeg lader i dag Hejdi få ordet. Hejdi er en sej og stærk person, der gerne vil sætte fokus på det, at have en sygdom som er usynlig for andre. Hvad det medfølger og hvordan Hejdi har forsøgt at overkomme det. Det er en meget rørerende beretning og jeg håber virkelig det kan være med til at fjerne tabuet og skabe en fælles forståelse for usynlige sygdomme. Se Hejdis blog her. 

Noget af det første folk ser på en, det er ens udseende. Man dømmer en på forhånd, om man så vil det eller ej, det er meget naturligt. Når man ser på mig, så ser jeg måske sjov, frisk og livsglad ud –men er jeg nu også det?

Min historie startede tilbage i sommeren år 2000, hvor jeg var 10 år gammel. Min familie og jeg var i Paris og jeg begyndte at bløde, når jeg var på toilettet. Ligeså snart vi var hjemme i Danmark, kom jeg til lægen. Der skulle tages nogle prøver og i efteråret blev jeg indlagt på Odense Universitets Hospital. Det har nok været en af de værste episoder i mit liv og har givet mig en meget kraftig panikangst hvad angår alt med sygehuse og læger. Jeg fik konstateret en kronisk tarmbetændelse kaldet Colitis Ulcerosa. Jeg skulle til at tage medicin hver dag og jeg var meget syg. Jeg var lille, bleg, tynd og lignede nærmest et skellet.

Mine klassekammerater havde til tider svært ved at forstå mig. Jeg var allerede ”anderledes” fordi min far døde i 1998 og ingen af dem havde oplevet sådan noget før. Hvis jeg sad i forsterstilling pga mine mavesmerter, så fik jeg bare sætninger som ”alle får altså mavesmerter nogle gange” smidt i hovedet. Men de havde ingen anelse om, hvor smertefuldt jeg hele tiden gik og havde det. De andre elever på skolen syntes jeg var sød og altid smilende, men det var også fordi jeg stoppede med at sige, når jeg havde ondt. Lærerne begyndte til tider at sende mig hjem fra skolen, fordi jeg var for syg til at være der – men det var ikke med min gode vilje, for jeg ville jo bare være som de andre i min klasse. De så ikke hvordan jeg kom grædende hjem stort set hver eneste dag fra skole, de så ikke den smerte det kostede at holde en facade op hver eneste dag.

Da jeg startede på en ny skole i 10. klasse, var det lidt som før. Alle kunne lide mig, men folk ville aldrig tæt på. Mit liv var anderledes end deres og det tror jeg mange havde svært ved. I løbet af det skoleår, havde jeg en meget psykisk nedtur, hvilket resulterede i at jeg blev syg hele tiden i op til 2 uger ad gangen. Min sygdom kunne ikke håndtere at min psyke havde det så skidt. Jeg smilede altid i skolen, for jeg ville ikke indrømme hvordan jeg havde det indeni. Jeg ville ikke virke svag, anderledes og jeg ville ikke give dem noget at snakke om bag min ryg. Jeg turde ikke lukke nogen ind i mit liv, for jeg så altid hvordan venner begyndte at trække sig væk, fordi de ikke kunne acceptere at jeg blev syg pga min sygdom.

På HG gik det bestemt ikke lettere. Det var første gang nogen af min mors børn skulle på en uddannelse, hvor man kunne få hue på. Nu var jeg et sted, som var mere alvorligt. Her kunne man ikke bare tage en sygedag, for så kunne man risikere at blive smidt ud. Jeg fortalte heller ikke om min sygdom til at starte med – først efter jeg fik min første advarsel. Men skolen var meget forståelige. Derimod var eleverne det ikke altid. Hvis nogle skulle i biografen, til fest eller bare mødes for at hygge, så blev jeg aldrig inviteret med. Jeg var jo den søde pige, som alle kunne lide. Men jeg kunne aldrig give et svar før på selve dagen, for jeg vidste aldrig om jeg jo var syg den dag, da der ikke skulle meget til. Så folk stoppede helt med at spørge. Selv da vi skulle til Holland på studietur, sad jeg som den eneste 1 uge før og ikke havde nogen af bo i hytte med. Dem jeg snakkede mest med i skolen debatterede endda med hinanden, om de ville havemig boende, fordi læreren spurgte. Det var meget sårende, men jeg lod som ingenting og takkede ja til at bo med dem.

Hver gang jeg kom hjem fra skole, så lå jeg i sengen. Jeg lavede mine lektier i skolen, fordi jeg vidste jeg ikke kunne når jeg kom hjem. Jeg havde intet liv efter skolen, fordi jeg ingen energi havde tilbage. Til min sidste eksamen skulle jeg lave en butik i målestoksforhold, men jeg havde kun 1/3 af timerne i forhold til de andre, fordi jeg lå så meget syg. Men jeg fik jo bare stukket i hovedet, at jeg bare kunne arbejde videre derhjemme. De skulle bare vide… Jeg sluttede med 00 for min butik, men helt ærligt så var jeg ligeglad, for nu var jeg færdig, alt presset forsvandt og jeg glædede mig bare til at fjerne den mur jeg havde bygget op.

Desværre havde de sidste år med facaden, gjort at jeg blev mere og mere syg. Jeg kæmpede jo imod min sygdom og ville ikke acceptere at den skulle styre mit liv! Men den kamp gav bagslag og jeg var mere syg end jeg nogensinde havde været. Jeg havde konstante smerter, blev syg hele tiden, jeg fortalte aldrig mine få venner om det, men lagde kun de gode ting ud på facebook og andre sociale medier. Ingen skulle se hvor slemt det stod til. Jeg begyndte at blogge og senere hen lavede jeg videoer på youtube. Det skulle handle om mig og mit liv, men folk mente jeg talte for meget om min sygdom. Så end ikke på nettet turde jeg ikke vise hvem jeg faktisk var, fordi jeg var vandt til at folk haglede mig ned. Min mor var den eneste som forstod mig, da hun selv har en usynlig sygdom. Så hun kunne se når jeg skjulte smerterne, ligesom jeg også kunne se det ved hende. Hun var en af de eneste jeg vidste 100% forstod mig og som var der for mig.

Jeg prøvede at komme ud og møde nye mennesker. Men fordi jeg blev syg tit og også f.eks har været i forhold, så fik jeg beskyldninger om, at jeg bare bruger min sygdom som undskyldning for ikke at ville ses med folk. At jeg var et dårligt menneske, fordi jeg prøvede at gøre mig ”bedre/højere” end andre ved at sige jeg var syg. Jeg har fået så meget lort smidt i hovedet at I ville korse jer. Både af fremmede, bekendte, venner, ja selv familie. Men det er ligesom folk ikke forstår det, før de ser mig, når jeg har det værst. Når jeg decideret ligger i min seng og bogstaveligt talt ikke kan bevæge mig, af energimangel. At jeg ikke engang kan synke mit eget mundsavl. Folk forstår ikke at jeg finder det ydmygende, at jeg nogle gange har måtte kalde på min lillesøster, så hun har kunne give mig et håndklæde på i badet, fordi jeg har været blevet så dårlig at jeg ikke kunne bevæge mig.

Der er meget tabu om min sygdom, da det er i tarmen den sidder og derfor har med afføring at gøre. Jeg har hele mit liv ladet andres meninger om mig styre mig, jeg har aldrig turde bare at være mig selv. Jeg var bange for hvad folk ville sige bag min ryg. Bange for at blive grint af. Bange for ikke at være god nok. Det sidder brændt inde i mig. Jeg vil bare være nok. Nu har jeg så efter HG været sygmeldt i snart 5 år, jeg har været i 3 arbejdsprøvninger, diverse kurser og på flere aktivitetshold. Jeg kæmper ikke længere mod min sygdom, men har accepteret den og prøver bare at skabe mig en god fremtid. Jeg har stadig svært ved at sige, når jeg har det skidt, men det hjælper på det. Jeg er bedre til at se når folk faktisk er min tid værd. Jeg er syg og hvorfor skulle det være en flov ting? Nej jeg kan ikke så meget som de fleste andre i verdenen kan, men jeg gør sgu hvad jeg kan! Jeg kæmper med smerter hver evig eneste dag og jeg fortjener et godt liv, ligeså meget som så mange andre. Om jeg kan arbejde lige så mange timer som andre eller ej, kan da være ligegyldigt – jeg vil bare gerne kunne noget og vise verden, at selv når andre rakker dig ned, helt fra barndommen, så kan man stadig godt få et godt liv!

Jeg har stadig mange nedture og har få venner, men jeg vægter de positive stunder højere og jeg ved mine venner har hjertet det rette sted; og accepterer mig for den jeg er. Folk der tror de skal hakke mig ned, de får langefingeren lige i ansigtet og bliver bedt om at gå, for hvorfor skal deres ord tynge mig. Hvordan kan folk overhovedet være så usympatiske. Jeg er født til at være den jeg er. Syg eller ej. Den bedste kvalitet sygdommen har bragt mig, er at jeg ikke dømmer andre mennesker ud fra andre meninger og jeg har stor medfølelse for andre. Det kan jeg takke min mor for. Jeg er glad og smilende; og jeg kan ærligt sige at jeg elsker mit liv, selv med dens nedture. Jeg kæmper dog stadig, men jeg er på rette vej.

Jeg ser sjov, glad og livfrisk ud. Men kender du mig bag facaden? Ingen er perfekt, men jeg er perfekt som jeg er.

Keep calm & drink coffee

 photo AF0I9718_zpscecfab78.jpg
 photo AF0I9735_zpsba86800f.jpg
 photo AF0I9770_zpscbf048ef.jpg
 photo AF0I9826_zps0b3c2823.jpg
 photo AF0I9730_zps8e8a5504.jpg

Jeg elsker kaffe. God kvalitetskaffe. Man skulle ikke tro, at jeg kun lige havde lært det. Faktisk først sidste år, da jeg startede på en madplan for at smide de sidste graviditetskilo, var kaffe en del af planen. 1 kop om ugen. Jeg havde svært ved at få det ned men efter et par gange elskede jeg det og nu hedder det 1 kop om dagen. Hvis det skal være virkelig vildt, så får jeg 2 kopper. Men de her kopper skal altså være det værd, og derfor var jeg ikke sen til at takke ja til til et arrangement i kaffens tegn. Wilfa, der er gud inden for kaffeverdenen, stod bag. Jeg må indrømme, jeg ikke kendte så meget til dem før eventet. Min mor, derimod, var helt oppe at køre på mine vegne. Det var lidt sødt. Så nu har jeg lovet hende en masse friskbrygget kaffe på min nye kaffemaskine.

Eventet fandt sted På Meyers Madhus på Nørrebro. Dvs. vi også fik fri adgang til kanelsnurre. Jeg ELSKER dem. Måske derfor min kilo har sneget sig på igen? Men hvad gør man ikke for mad. Nå, men i anledningen af den internationale kaffedag den 29. september, har Wilfa lanceret en ny kaffemaskine. Nemlig Svart Optimal. Det er filterkaffe og det er åbenbart noget af det bedste kaffe du kan brygge, hvis man spørger kaffeeksperten fra Meyers. Og han havde ret. Man behøver ikke engang mælk i kaffen, som jeg ellers altid bruger. Faktisk sagde kaffemande, at mælk i kaffen er ligesom at putte salt på maden. Smag på den først inden du afgør om den har brug for mælk. Og hvis du får et mærkeligt blik, når du bestiller en latte næste gang, så ved du hvorfor ;)

Maskinen sørger for korrekt brygning af god kaffe fra første dråbe med den rigtige temperatur og på den rigtige tid – alt sammen kun med en knap, så selv jeg kan være med. Den korrekte temperatur, 92 grader, opnås på få sekunder og er en afgørende faktor ved fuldendt kaffebrygning for smagens skyld. Maskinen holder sig varm i hele 40 minutter og slukker selv automatisk. Den er et hit!

Én af de andre gode ting ved at deltage i relevante events, er alle de søde bloggere man møder. Jeg synes det er så sjovt at hilse og få ansigt på en blog man allerede følger. Vi har en masse til fælles og samtalerne fortsætter bare. Jeg kun have drukket kaffe og spist kanelsnurre i timevis.

Drikker I kaffe? Og er I til instant, latte eller filterkaffe?

imprinted-aarhus-posters-vind-2-valgfrie-plakater41